Effektiv dybdegående massage
Har du brug for en effektiv massage er dybdemassage et godt valg. Jeg har hjulpet mange klienter, både elitesportsfolk men også helt almindelige mennesker, der havde problemer pga. dårlige arbejdsstillinger, stress, kontorarbejde eller akut opståede skader.
Dybdemassagen har fokus på at skabe et godt flow i muskulaturen, så har du for eksempel syre og affaldsstofophobninger i benene efter løb, eller spændte myoser i nakke og skuldre, er det en god massage. Du vil opleve at det er en massage der løsner godt op og er yderst effektiv.
Jeg tilpasser altid massagen til dig, så du får det bedste ud af den. Selvom massagen kan føles lidt øm, så er det stadig dig der bestemmer tryk og dybde!
Hvad kan dybdemassage generelt hjælpe dig med?
- Affaldsstofophobninger og mælkesyre i musklerne. Den dybdegående massage hjælper blodkar og lymfesystem med bedre flow.
- Hypertonus, når musklerne er overspændte og ikke kan slappe af… udover at strække og opvarme væv, udløser dybdemassagen beroligende stoffer.
- Generel stivhed i muskulatur og led… Når vævet bliver smidiggjort, og musklerne mere afslappede, forsvinder stramheden.
- Ømme muskler og smerter… Spændt muskulatur, myoser, overbelastninger mm. gør ondt, slip af med det!
Hvordan virker dybdemassage?
Den dybe massage du får, hjælper kroppen med at pumpe “brugt” blod ud af muskulaturen, ved at hjælpe venepumperne. På samme måde hjælper det også lymfesystemet. Det er derfor man generelt bør massere i retning af hjertet. Desuden skaber massagen også friktion hvilket, sammen med den større blodcirkulation, giver varme, og når kroppen bliver varm udvides blodkarrene, hvilket igen hjælper kroppen med bedre flow. Når vi strækker og trækker i vævet, har det en god lindrende og smidiggørende effekt. Det er blandt andet rigtigt godt for fodboldspillere og løbere med meget stramme muskelfascier og stramme sener.
Jeg arbejder meget med tryk på triggerpunkter, hvilket er punkter i musklerne, som kan være ekstra ømme når de er aktive, men kan være effektive at få behandlet. Mange klienter med frossen skulder, skuldersmerter og fingre der sover har stor gavn af at blive behandlet med tryk på disse punkter