Akupunktur har historisk sine rødder i kinesisk og taoistisk naturfilosofi, og er forklaret ud fra principperne om yin og yang.
Ved at stimulere akupunkturpunkter forskellige steder på kroppen kan man ud fra denne teori finde frem til og genoprette energiubalancer i livsenergien Qi. Klassisk akupunktur anses af mange som en behandling, som kan helbrede en lang række symptomer og sygdomme.
Hvordan virker akupunktur?
Behandlingen foregår ved, at man stikker tynde nåle ind i hud og muskler. Her stimulerer nålene nerverne. Dette kan resultere i lokal øget blodgennemstrømning, og at der udskilles smertedæmpende hormoner. Endelig kan nålebehandlingen påvirke den mentale oplevelse af symptomer og smerter positivt.
.
Hvilke tilstande kan behandles med akupunktur?
Hvordan foregår behandlingen med akupunktur?
Akupunkturpunkter eller trykfølsomme punkter, som er relateret til de symptomgivende områder, behandles med tynde nåle. Nålene stikkes enten få millimeter ind i huden, eller op til nogle centimeter ind i musklerne. Den føles normalt som en let ømhed, trykkende eller sovende fornemmelse.
Man anvender som regel 5-15 nåle, og behandlingen varer ca. 10-25 minutter. Efter 2-3 uger, svarende til 6 behandlinger, kan de positive effekter vise sig; symptomerne lindres, bevægelighed og nattesøvn bedres, og man har færre smerter.
Hvilke risici er der ved behandling med akupunktur?
Der kan være bivirkninger ved behandling med akupunktur. Eksempelvis mindre blødninger ved indstiksstedet, svimmelhed, træthed, forværring af smerter og andre symptomer.